Nu har vi hørt lidt om processen for Ole,
og hvordan han har imødegået de her BNBO-udpegninger.
I det her tilfælde kigger vi på en blomsterbrak-stribe,
hvor man ser en variation af forskellige såede blomster.
I venstre side kan man se et ret diverst læhegn
med forskellige træer som egetræer, og vi har også hvidtjørn og hyld.
Når man har et gammelt læhegn, som Ole har her,
så sikrer man forskellige levesteder for forskellige dyr og planter.
For eksempel kan gamle træer være med til
at understøtte leveområder for fx flagermus.
De kan også være med til at sikre, at der er dødt ved,
som fungerer som leveområde for en række forskellige insekter.
De ældre egetræer kan være rigtig værdifulde,
fordi de kan være med til at understøtte op mod tusind arter.
Når man udsår en blomsterbrak-stribe, så er det vigtigt,
at man har fokus på at udså danske plantearter.
På den måde kan man være med til at lave en bufferzone
op ad det gamle læhegn, men man kan også være med til
at understøtte fødegrundlaget for forskellige dyr,
som lever på de danske plantearter.
Vi står hernede ved et lavbundsprojekt,
som ligger i forlængelse af Revs Å.
Hvis man har en BNBO, så er det en god idé
at tænke det ind i andre naturarealer, fx i lavbundsarealer.
I SEGES Innovation foreslår vi fem forskellige muligheder,
så man kan lave natur, biodiversitet-
eller klimatiltag på sine BNBO-arealer.
En af dem kunne være, at man laver braklægning af sine arealer.
En anden ting kunne være, at man genskaber naturlig hydrologi,
ligesom man ville gøre i et lavbundsprojekt.
Den tredje kunne være, at man simpelthen
lader arealet tilgro helt naturligt selv.
Man kan også vælge at lave skovrejsning, som vil have
en værdi for ejendommen,
men som man også kan bruge til jagt.
