Forsøg: Kan ny nedfældningsteknik mindske klimaaftrykket i vårbyg?

Cirka 40 % af den mængde husdyrgødning, der produceres årligt, tildeles vårsæd. For eksempel til vårbyg, som vi skal have på denne her mark. I de sidste 20-25 år har man anvendt nedfældning som metode til at udbringe husdyrgødning. Det giver den laveste ammoniakfordampning og den højeste gødningseffekt af gyllen i forhold til slangeudlægning. Studier har dog vist, at nedfældning af gylle øger dannelsen af lattergas. Derfor undersøger vi i et projekt støttet af Planteafgiftsfonden, om vi kan mindske udledningen af lattergas fra vårbyg, som gødskes med gylle, uden at ammoniakfordampningen øges. Det gør vi ved at nedfælde gyllen på en anden måde: Vi kigger på sortjordsnedfældning versus nedfældning via en gåsefodstand, hvor vi ligger gyllen i et bredere bånd. Så kigger vi på effekten af at pløje før eller efter, at vi nedfælder gyllen. Men hvorfor er det egentlig, at nedfældning er et problem rent klimamæssigt? Det er det fordi, at når vi nedfælder, så lægger vi gyllen i en koncentreret streng. Og så er der en meget tæt kobling mellem nitrifikationen og denitrifikationen. Nitrifikationen sker i overfladen af gyllen, hvor vi har ilt til stede. Der kan ammonium fra gyllen omdannes til nitrat. Og når nitrat er til stede, så diffunderer den ind i den iltfrie zone af gyllen, hvor den kan omdannes til lattergas. Når vi så forsøger at gøre noget andet via nedfældning, altså at vi bruger en gåsefodstand, som lægger gyllen i et meget bredere bånd, så får vi et større overfladeareal af gyllen, og så mindsker vi altså denne her iltfrie zone, som kan danne lattergas. Det er i hvert fald teorien.